Tre sager om knivstik på én weekend

Fra torsdag til lørdag blev tre unge mænd stukket i låret med kniv. To af knivstikkerierne fandt sted i Vollsmose.

Først blev en 18-årig mand stukket med kniv i låret af en 17-årig dreng på Odense Banegård, derefter blev en 24-årig mand stukket i låret ude foran Vollsmose Torv, mens endnu en 24-årig mand lørdag aften blev stukket, da han stod af bussen på Vollsmose Allé. Også han blev ramt i låret.

Til TV 2 Fyn fortæller politikommissær fra Fyns Politi, Ulrik Lorenzen, at politiet er i fuld sving med at indhente og gennemse videoovervågning fra de tre gerningssteder for at finde gerningsmændene og få bekræftet forurettedes forklaring.  Der er kun foretaget anholdelser i en af de tre sager.

Seneste Artikler
Beboere bekæmper madspild
Ny klinik skal forbedre seksuel sundhed
Skoletandpleje vil bekæmpe huller i mælketænder
Forestilling om Aladdin er under opsejling
Første årgang på Odinskolen er startet