Årets ’ghettoliste’ viser en lille fremgang i Vollsmoses uddannelsesniveau

 

Antallet af beboere i Vollsmose, der alene har en grunduddannelse, er faldet siden 2019. Solbakken går fra at blive betegnet som ’ghetto’ til ’hård ghetto’, og Korsløkkeparken er ikke længere på listen. Det viser den såkaldte ghettoliste.

Transport- og Boligministeriet har i dag offentliggjort listen over udsatte boligområder og de såkaldte ghettoområder. Her betegnes Vollsmose fortsat som en såkaldt hård ghetto, der opfylder samtlige kriterier på listen. Der er dog en lille fremgang at spore i Vollsmoses uddannelsesniveau.

Hvor det i 2019 var 77,2 procent af beboerne i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, er tallet for 2020 faldet til 75,7 procent. I 2018 var tallet 78,8 procent. Det vil sige, at flere beboere uddanner sig videre efter folkeskolen.

- Det er rigtig positivt, at flere beboere i Vollsmose uddanner sig videre og dermed kommer tættere på at skifte udsathed ud med et liv med arbejde og gode fællesskaber. Men årets liste viser også, at det er et langt, sejt træk at vende udviklingen i bydelen, siger Ole Jensen, chef for BoligSocialt Hus.

Også den gennemsnitlige indkomst er steget en smule, hvorimod der er sket en lille stigning i andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af eksempelvis straffeloven, og i andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse.

Det er de seks parker langs Vollsmose Allé og Åsumvej, der tilsammen kategoriseres som et såkaldt hårdt ghettoområde. I 2020 opfylder området alle kriterier på den såkaldte ghettoliste. Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven er fortsat kategoriseret som udsat boligområde.

Solbakken bliver hård ghetto

Den 1. august blev det nuværende BoligSocialt Hus og Vollsmose Sekretariatet lagt sammen under det fælles navn BoligSocialt Hus. Organisationen dækker dermed boligområderne Vollsmose, Rising, Skt. Klemensparken, Korsløkkeparken og Ejerslykke.

Korsløkkeparken og Rising er begge de sidste par år betegnet som såkaldte ghettoområder. I år er Korsløkkeparken udgået af listen, da området ikke længere opfylder de fire kriterier. Da det i år er femte år i træk, at Rising – kaldet Solbakken på listen - opfylder kriterierne for at blive klassificeret som ghetto, betyder det, at området går fra ghetto til ’hård ghetto’. Det betyder, at boligorganisationerne og Odense Kommune nu skal udarbejde en udviklingsplan for, hvordan andelen af familieboliger kan reduceres til 40 procent.

- Rising er inde i en positiv udvikling, og vi har knoklet for at hjælpe flere beboere i arbejde og uddannelse og forebygge kriminalitet. Derfor havde vi selvfølgelig håbet, at vores indsats gav pote på ministeriets liste, siger Ole Jensen og peger på, at beregninger fra Odense Kommune viser, at det er ganske få beboere, der har været afgørende for, at området fortsat har for stor en andel af beboere alene med en grunduddannelse og en dom for overtrædelse af for eksempel straffeloven.

- Uanset hvilken plan boligorganisationerne og Odense Kommune nu lægger for den fysiske udvikling i området, så vil vi - hvis vi får midler fra Landsbyggefonden - de kommende år fortsætte vores boligsociale indsats for at understøtte en vedvarende og positiv social udvikling for beboerne.

De fire kriterier, der afgør om et boligområde er på ’ghettolisten’, viser, hvor mange beboere, der er tilknyttet arbejdsmarked eller uddannelse samt deres uddannelses- og indkomstniveau. Derudover viser listen også, hvor mange dømte samt hvor mange vestlige indvandrere og efterkommere, der bor i området.

Hverken Ejerslykke eller Skt. Klemensparken er på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder og ghettoområder.