Spring navigation over

27 spillere fra B1909 får karantæner og advarsler

Arkivfoto: Flemming Falkenberg

Ni spillere fra B1909 har fået to dages karantæne, mens 18 spillere har fået en advarsel fra Fodboldens Disciplinærinstans for ulovligt at have modtaget kørselspenge, oplyser DBU.

I efteråret 2018 sanktionerede Fodboldens Disciplinærinstans B1909 for at omgå DBU’s amatørregler ved at aflønne spillere ulovligt. Det kom frem efter en undersøgelse, som SKAT foretog, hvor konklusionen var, at næsten samtlige spillere i perioden fra 2012 til 2017 har været trænere i klubben sideløbende med, at deres primære funktion var at spille på klubbens førstehold. For de fleste spilleres vedkommende var der i realiteten tale om udbetaling af løn som kørselsgodtgørelse. Det skriver DBU i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: B1909 fratrækkes 18 point og får stor bøde

I efteråret 2018 fik klubben fratrukket ni point fra starten af henholdsvis 2018/2019-sæsonen og 2019/2020-sæsonen, ligesom den blev tildelt en bøde på 50.000 kroner. Efter afsigelsen af kendelsen besluttede Fodboldens Disciplinærinstans at åbne en sag i forhold til de spillere i B1909, der havde modtaget penge for at spille fodbold i klubben, selv om de havde status som amatørspillere.

Fodboldens Disciplinærinstans har nu besluttet at tildele ni spillere to dages karantæne, mens 18 spillere får en advarsel. Karantænedagene skal afsones i førstkommende kampe i enten Albaniserien eller pokalturneringen.

I alt er der fra B1909 til spillere på klubbens førstehold i skatteårene 2012-2017 udbetalt 1.089.524,97 kroner.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her