Spring navigation over

Byrådet vedtog udviklingsplan

Et politisk flertal sagde i går ja til den såkaldte udviklingsplan, der blandt andet består af nedrivninger af 1.000 boliger i Vollsmose. Det skriver Fyens.dk.

Trods protester og demonstranter stemte 26 af de 29 byrådsmedlemmer i Odense i går for nedrivninger af 1.000 Vollsmose-boliger. Repræsentantskaberne i boligorganisationerne FAB og Civica har begge stemt for den såkaldte Udviklingsplan Fremtidens Vollsmose, der er lovbestemt af et flertal i Folketinget og skal vise, hvordan Odense vil leve op til ny lovgivning, der kræver, at andelen af almene familieboliger i Vollsmose inden 2030 reduceres til maksimalt 40 procent.

LÆS OGSÅ: 53 ud af 55 i FAB stemte for udviklingsplan

I går gjorde byrådet så det samme. Dermed har udviklingsplanen for Vollsmose fået tre ja'er, ifølge Fyens.dk.

LÆS OGSÅ: Flertal i Civica stemte for udviklingsplan

Efter byrådets beslutning er næste skridt nu, at nedrivningsplanen kan sendes til godkendelse i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Når den er godkendt, kan arbejdet med at lave de fysiske helhedsplaner for de seks berørte afdelinger i Vollsmose gå i gang.

Planen skal desuden ændre beboersammensætningen i Vollsmose markant, sikre områdets børn en bedre fremtid og give plads til 1.600 nye og private boliger.

Enhedslisten og Alternativet stemte imod planen.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her