Spring navigation over

Nyt forsøg på at trække læger til Vollsmose: Fire læger skal dele to stillinger

Region Syddanmark og Odense Kommune søger nu fire læger, der skal deles om to stillinger som praktiserende læge i Vollsmose samt to andre lægejob. Det skriver Fyens.dk.

Det er ikke lykkedes at få læger til at byde ind på to ydernumre i Vollsmose på almindelige vilkår. Derfor vil Region Syddanmark i samarbejde med Odense Kommune nu gør et nyt forsøg på at tiltrække læger til bydelen, ifølge Fyens.dk.

LÆS OGSÅ: Ingen læger vil åbne klinik i Vollsmose

Planen er nu at udbyde jobbene til fire læger som kombinationsstillinger. Det vil sige, at hver læge skal passe et job som praktiserende læge i Vollsmose på halv tid og samtidig deles om én stilling to og to på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH og én stilling i Odense Kommune med fokus på sundhedsfremme.

Et politisk flertal i regionen stemte for at knytte praktiserende læger til Vollsmose med argumentet om, at det vil bidrage til at mindske uligheden i sundhedsvæsnet, hvor specielt folk med ingen eller korte uddannelser er ramt.

LÆS OGSÅ: Flertal i regionen stemmer for læger i Vollsmose

'Kræver ekstraordinært tiltag'

Jørgen Skadborg, formand for de praktiserende læger, PLO, i Region Syddanmark, er skeptisk omkring at knytte lægerne specifikt til Vollsmose.

- Der er problemer nok med at skaffe læger til veletablerede klinikker andre steder, så det bliver spændende at se, om der er nogen læger, der har lyst til den her type job. Hvis man har ambitioner om, at der skal være læger i Vollsmose, er man i hvert fald nødt til at gøre noget ekstraordinært, siger han til Fyens.dk.

LÆS OGSÅ: Forstå lægesituationen på fem minutter

Tanken med kombinationsstillingerne er blandt andet, at lægerne i Vollsmose skal være sikret en stabil indtægt gennem faste indtægter fra et deltidsjob på OUH eller i Odense Kommune.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her