Spring navigation over

Robot skal dræbe bakterier og virus på Abildgårdskolen

Odense Kommunes Sundhedsudvalg har netop besluttet at indgå et samarbejde med UVD Robots, datterselskab af Blue Ocean Robotics, om at teste den desinficerende UVD-robot i nogle af kommunens bygninger. Foto: Odense Kommune

En robot der kan dræbe virus og bakterier med ultraviolet lys bliver ny elev på Abildgårdskolen. Den skal både supplere den daglige rengøring og være en del af undervisningen.

I fire måneder tester Odense Kommune en desinficerende UVD-robot i nogle af kommunens bygninger. Det er en del af målet om at gøre Odense til ’Verdens bedste robotby’.

Derfor rullede den renlige robot i går ind på Abildgårdskolen, hvor den bliver en fast del af hverdagen. Robotten skal både give en hånd med den daglige rengøring og indgå som en del af undervisningen hos de største elever. UVD-robotten er selvkørende og kan på egen hånd dræbe virus og bakterier ved at belyse rummene med ultraviolet lys af typen UV-C.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen håber, at projektet vil være startskuddet til at skabe ’Verdens bedste robotskole’ i Vollsmose.

- Vi inviterer gerne robotter ind både for at supplere rengøringsindsatsen, men også for at bringe læring om og med robotter helt tæt på børnene i Verdens bedste robotby, siger hun i en pressemeddelelse.

Robotten skal også testet i et af kommunens genoptræningslokaler. Erfaringer fra projekter i hospitalssektoren tyder på, at systematisk desinfektion med UV-robotter kan reducere sygdom ved øget hygiejne.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her