Beboere bekæmper madspild

Et landsdækkende initiativ, der uddeler overskudsmad fra butikker til beboere, har fået en lokal pop-up afdeling i Vollsmose. Aysel Hagi fra Slåenhaven fortæller om arbejdet med at uddele mad til højtider.

Vi sidder i Aysel Hagis hyggelige stue og drikker kaffe og spiser kiks. Aysel er en sand ildsjæl og kæmper dagligt for at forbedre livet for beboerne i Vollsmose. Vi kender også hinanden privat gennem frivilligt arbejde, men i dag mødes vi mere formelt til et interview om hendes nyeste frivillige engagement: Stop Spild Lokalt Vollsmose.

Det er en lokal afdeling af det landsdækkende initiativ Stop Spild Lokalt, hvor frivillige fra såkaldte Madoaser henter overskudsmad fra butikker og uddeler det gratis til borgere.

”Det går ud på at undgå madspild og hjælpe udsatte,” lyder det fra Aysel Hagi, der er tovholder på pop-up uddelingerne i Vollsmose.

Aysel griner, for hun ved godt, at det er et meget kort svar. Hun fortsætter:

”Hver dag smider supermarkeder rigtig meget mad ud, som egentlig ikke fejler noget. Madoasen i Bolbro har daglig udlevering til borgere, men her i Vollsmose mangler vi lokaler med køkken, køleskabe og frysere for at kunne lave en rigtig Madoase. Derfor deler vi kun ud op til højtider som jul, påske og pinse.”

 

Mad udløber i lukkedage

Kaffen og kiksene på bordet hos Aysel er købt, men sammen med frugt, grøntsager, brød, slik og pålæg kan det være den type varer, der bliver delt ud fra midlertidige lokaler på H.C. Andersen Skolen.

Hvorfor er det netop højtiderne, I fokuserer på?

”De supermarkeder, der hjælper med at give varer her i Vollsmose, er dem, der holder lukket i helligdagene. Deres varer, som udløber i lukkedagene, er jo gode varer, der ikke fejler noget. Derfor giver de dem til os, og så kan vi dele dem ud til beboere fra Vollsmose,” siger Aysel Hagi og fortæller, at hun og de andre frivillige kigger på mulighederne for at lave maduddeling i forbindelse med ramadan og eid.

”Ramadanen og eid er en stor højtid, og derfor er den også meget dyr for mange mennesker. Jeg vil gerne have, at folk, der måske er i pengenød, også har mulighed for at få en god eid,” siger hun.

 

Alle kan modtage maden

Sidste gang Stop Spild Lokalt Vollsmose delte mad ud var i påsken. Her modtog omkring 80-90 beboere tilsammen omkring to ton overskudsmad. Hos Madoasen i Bolbro uddeler frivillige tre ton mad hver eneste uge.

”Der kommer hele tiden flere til i Vollsmose. Jeg ved, at der er nogle, der skammer sig over at have brug for hjælp, men dem har jeg lavet en hemmelig aftale med, så der ikke er andre end mig, der ved, at de har modtaget hjælp,” fortæller Aysel og understreger, at alle uanset baggrund og økonomi kan modtage overskudsmad.

”Hvis folk vil have nogle af de her fødevarer, så får de dem. Det er jo ikke kun for at hjælpe folk, men også for at passe på miljøet og undgå madspild,” tilføjer hun.

Aysels telefon ringer, og hun undskylder sig. Hun er i gang med en indsamling til sin familie, sine venner og deres netværk i Syrien. Her er behovet for hjælp til at få en god eid endnu større end i Vollsmose. Sådan handler Aysels liv meget af tiden om at hjælpe andre. Lige med maduddelingen handler det dog også om at hjælpe miljøet, undgå madspild og på den måde begrænse overforbruget af verdens ressourcer.

”Det er ærgerligt, at nogle skammer sig over at modtage hjælp. For det er jo ikke kun dem selv, de hjælper. De hjælper jo også miljøet,” siger hun.

 

Fast Madoase kræver faste lokaler

I øjeblikket er 35 frivillige i Vollsmose engageret i at hente, pakke og uddele mad. Næste uddelingen bliver den 21. maj i forbindelse med Pinsen. Håbet blandt de frivillige er dog, at Vollsmose kan få en fast Madoase med daglig udlevering af overskudsmad. Det kræver dog faste lokaler med mulighed for at opbevare maden i fryser og på køl.

”Vi skal jo overholde Fødevarestyrelsens regler omkring opbevaring af mad. Jeg har selvfølgelig fået en masse information om håndtering af mad, da jeg startede op, så vi ikke uddeler dårlig mad, og jeg lader det være op til modtageren, om de vil have det, hvis datoen er overskredet,” forklarer Aysel Hagi, der selv er blevet klogere på, hvornår madvarer er for gamle.

”Mange tror, at mælk ikke kan bruges efter den dato, der står på den, men hvis den ikke har været åben, så kan den godt holde sig en dag eller to mere. Hvis maden lugter, som den skal, så kan det bruges. Jeg håber, at vi på den måde også kan være med til at udbrede kendskabet om, at fødevarer ikke nødvendigvis er fordærvede, fordi ’bedst før’-datoen er udløbet,” siger hun.