Spring navigation over

Børn ved byggepladser og kriminelle grupper bekymrer politiet

Bjarne Puggaard er politikommissær i Fyns Politi og personaleleder for den operative del i Vollsmose, Assens og Nyborg. Han har været i Vollsmose fra 2010 til 2016 og er kommet retur til Vollsmose i august 2021.

 

Der er særligt to ting, som bekymrer Fyns Politi i Vollsmose. Dels er der det faktum, at konflikten mellem bandelignende grupperinger er eskaleret gennem de seneste tre måneder. Men trygheden kan også blive truet ved bydelens mange byggepladser. Ifølge politikommissær Bjarne Puggaard er frygten, at børn skyder genvej på vej til skole ind over byggepladserne og kommer i karambolage med de store maskiner.

 

Hvordan er det gået med at skabe tryghed i Vollsmose i 2021?

- Jeg synes, den fælles indsats for at skabe tryghed i Vollsmose er gået rigtig godt. Der tænker jeg både på vores egen indsats, men også den indsats vi har sammen med entreprenører, boligselskaber, SSP og kommune. Vi har fået nogle gode relationer og et netværk, som er ret effektivt, når tingene spidser til. At skabe tryghed handler ikke bare om at have mange politifolk, siger Bjarne Puggaard.

 

Hvad handler det så om?

- For eksempel har vi lavet en del vandringer med bygherrer og boligorganisationer omkring byggepladserne, fordi vi har følt os usikre på trygheden dér i relation til børnene og de store maskiner. Og derfor har vi samarbejdet om at skabe et trygt flow gennem passagerne. Det er også en del af at skabe tryghed.

 

Hvad er den største hindring for at skabe tryghed i bydelen?

- Jeg ved ikke, om det er den største – men én af de hindringer, vi står over for, er, at vi har en del uro omkring nogle grupperinger. I min verden opfører de sig fuldstændig vanvittigt. Den adfærd, vi ser, er totalt uacceptabel – særligt det, vi har oplevet de seneste tre måneder, hvor man skyder med løst og skarpt krudt. Det, synes jeg, er bekymrende.

 

Når I kommunikerer om den nuværende konflikt i Vollsmose, taler I om grupperinger. Hvorfor kalder I det ikke bander?

- Det handler om, hvordan vi registrer det i vores system. Der er nogle retningslinjer for, hvornår man kan registrere dem som bander. Og jeg kan ikke sige så meget mere om det.

 

Så det er af tekniske grunde, at man siger grupperinger?

- Ja. Man havde jo Black Army, som var registreret som bande. Siden da har man talt om de stridende parter som grupperinger eller familier. Det er i hvert fald meget dynamisk, og historisk kan man sige, at det, der er rigtigt i dag, kan være anderledes i morgen.

 

Kan du sige noget om, hvad konflikten handler om?

- Nej. Men jeg kan godt have en fornemmelse af, at det handler om en form for kriminelt marked. Det handler uomtvisteligt også om narko.

 

Hvorfor er det så svært at stoppe grupperingerne?

- Det er svært at svare på. Vi gør, hvad vi kan med de midler, vi har. En af grundene er, at nogle af de kriminelle har en rig fantasi i forhold til at skaffe midler, som egentlig ikke tilhører dem. De er forholdsvis kreative. Hvis vi skal være lige så kreative, skal vi tænke langt ud af boksen for at være på forkant med dem. Man går ikke bare ind i en bank, og siger ”hit med pengene”. Nej - fru Hansen bliver franarret sine penge på en måde i dag, som man ikke har kunnet forudse. Jeg tror også, at det hele er blevet lidt mere afstumpet.

 

Hvordan?

- Jeg kan godt synes, det er underligt, at man kan have så lidt empati med andre mennesker, når man gør, det man gør.

 

Hvad mener du?

- Jeg synes, man er meget kynisk. Man tvinger for eksempel nogen til at gøre noget, så man sørger for, at de skylder nogle penge. Eller når en ældre borger bliver franarret sine penge. Det, synes jeg, er kynisk.

 

Hvordan tror du, konflikten påvirker beboerne i Vollsmose?

- Jeg tror da selvfølgelig, at det bekymrer borgerne herude. Abdinur (Mohamed Ismail, red.) omkom på tragisk vis i Egeparken i 2020, og man må sige, at han var et tilfældigt offer. Og det kan ske igen, så det er klart, hvis det påvirker nogen.

 

I 2022 har der været to skudepisoder i løbet af de to første uger af året. Hvad tænker du om det?

- Den 12. januar var det løst krudt. Så der var reelt ingen fare. Men jeg kan godt forstå, hvis man bliver bange.

 

Du nævner, at der i de seneste tre måneder er sket en bekymrende udvikling. Er konflikten eskaleret?

- Det kan man nok godt sige. Hvis man ser på historikken med visitationszonen, viser den nogenlunde, hvordan vi tænker om omstændighederne.

 

Kan man se, at konflikten bliver nedtrappet, når I oprettet visitationszoner?

- Nej, ikke nødvendigvis. Men det giver os nogle andre værktøjer at arbejde med.

 

I 2021 har der været flere perioder med visitationszoner i Vollsmose. Senest har der været visitationszone siden 9. november 2021. Hvad har effekten været af det?

- Hos mig er der ingen tvivl om, at effekten har været, at vi har fundet rigtig mange forskellige våben og køretøjer. Og vi har registreret rigtig mange fokuspersoner – personer som er i eller på grænsen af de grupperinger som strides. Vi har været meget aktive i deres opholdszoner, hvor vi blandt andet har beslaglagt mindre mængder narkotika. Og vi har kunnet være mere slagkraftige spontant.

 

Tidligere har der været en problematik om, at I ikke fik så mange tip. Er der blevet mere velvilje til at dele oplysninger med jer?

- Grundlæggende mener jeg stadig, at borgerne kan være bedre (til at tippe, red.). Hvis vi får en anmeldelse, kigger vi på det med det samme. Det har vi været meget opmærksomme på, så vi fokuserer på at følge op på det. Men man måtte meget gerne komme med flere informationer.

 

Så en lille opfordring?

- Ja, det kan man sige.

 

Har I øget patruljeringen og bemandingen i Vollsmose det seneste år?

- Når vi har visitationszone i Vollsmose, vil vi også have et større fokus på det område. I de perioder vil man nok opleve, at der er mere politi.

 

Har coronanedlukningen frigivet ressourcer til politiet til flere aktioner?

- Det er klart min fornemmelse, at det giver et andet billede for os, at vi ikke skal ud og kæmpe med nattelivssysler i bylivet i form af vold og beruselse – for det har også et efterspil. Og det kan klart mærkes hos os i politiet. Det kan måske give stof til eftertanke. Man burde kunne lære noget af det.

 

Hvad mener du?

- Hvorfor skal man gå i byen og være stjernefuld? Hvorfor starter man ikke klokken 18 og slutter lidt tidligere, inden hjernen står totalt af? Konsekvensen er, at vi får mere arbejde på skadestuen, i politiet og i retssystemet. Så det er klart, at jeg tror, nedlukningerne har lettet os lidt. Og det er da tankevækkende.

 

Har I noget budskab til beboerne i Vollsmose?

- Lige nu er vi i en byggefase. Og vi bekymrer os om, hvis der skulle ske noget i forbindelse med de kæmpe maskiner – når børnene går til og fra skole. Hvis man vælger at gå ”den hurtige vej” hen over byggepladsen, kan det få katastrofale konsekvenser. Forældrene skal virkelig være med til at tage et ansvar og holde øje med, hvilken vej deres børn går til og fra skole. For ham, der sidder i den store maskine, kan se meget mindre, end man tror. Der er ikke sket noget endnu, men vi frygter, at det kan ske.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her